mandag den 17. december 2007

Skoldkopper

I fredags var Katharina helt fyldt med røde pletter da vi vågnede og jeg troede i første omgang det var børnesår, det viste sig heldigvis at det var skoldkopper i stedet. I dag ligner hun en rødspætte, men hun har heldigvis været uden feber alle dagene. Jeg har haft hende hjemme fra børnehave idag og også imorgen, da de ikke vil se hende før sårene er helet. Det er også fint nok, vi hygger herhjemme med at lave julepynt og igår var vi alle 4 ude at skove et juletræ. En flot Normannsgran på 2,5 meter til 150 kr. Mor (Bedstemor) kom og hjalp med at pynte det igår og vi fik gløgg og brunkager med Danablu bagefter. Danablu? Ja, det lyder skørt, men vi smagte det i Saluhallen i Göteborg og det smager bare skønt i kombination.

torsdag den 13. december 2007

tirsdag den 11. december 2007

Lucia-optog i børnehaven




Så oprandt den store dag, hvor Frederik skulle være med i Lucia-optog i børnehaven. Hvor var han stolt og det var vi også. De var nok omkring 19 børn og de holdt små elektriske lys i hænderne.Vi fik i samme anledning gløgg, æbleskiver, brunkager og bolcher (som børnene selv havde lavet). Rigtig hyggeligt. Da vi kom hjem faldt begge børn om på sofaen (og herren i huset faldt om på gulvet), så der lå 3 trætte familiemedlemmer, da jeg kom hjem fra donorbussen.

mandag den 10. december 2007

Nyt vikariat til Bitten

Så stoppede jeg på DSB i fredags og fik nyt vikariat på Data-scanning i dag. Det varer til d. 28. december og så må vi se, hvad bureauerne ellers kan tilbyde af jobs. Det står noget i stampe med mine julekort, jeg synes ikke rigtig jeg har tid og når jeg kommer hjem er det mørkt og jeg har rigtig dårlig belysning ved mit scrapbord. Jeg ville give min venstre arm (ikke den højre for den skulle jeg jo gerne kunne scrappe med) for et lysstofrør, det passer bare ikke så godt ind i et stukloft - forslag til belysning modtages med kyshånd....

Wii - nå nej PS2 - den pink selvfølgelig!


Jeps, igår erstattede vi min gamle udtjente (tak for lang og tro tjeneste gamle kammerat, snøft) Playstation med en Playstation 2 - selvfølgelig i pink, med pink controllere og pink memorycard - man er vel en lille smule tøs endnu ;-) og se lige hvor fint den passer ind på siden hér! Jeg var lige ved at tro de havde glemt at putte den i kassen, men den var der, den måler bare kun 15 x 23 cm og er 2,5 cm. tyk (eller rettere tynd).

Lækker, lækker, lækker er den. Vi købte et "Jordbær Marie - søde drømme" spil til børnene og det faldt helt sikkert i god jord - de er skrappe, er de og jeg frygter den dag de ikke længere skal have hjælp, men omvendt. Nå, jeg købte mig et "Spyro - Enter the dragonfly" spil, jeg har altid ELSKET Spyro-spillene med den lille lilla drage. Men jeg må så pænt vente til børnene er kommet i seng, haha...

Julebillederne er taget!


Så tog vi julebilleder idag. Ikke uden besvær dog og det var heller ikke hele tiden lige sjovt, men vi elsker skæve billeder, hihi...

Göteborg og dermed Liseberg





Vi har været en weekendtur i Göteborg og jeg havde hjemmefra nedskrevet hele 5 scrapbutikker jeg skulle i. Det blev så kun til en enkelt, for der var så meget andet vi gerne ville nå også. Vi brugte 4 timer om lørdagen på Liseberg (se link), som er en stor forlystelsespark i midten af Göteborg. Dét var virkelig en oplevelse, som vi begge varmt kan anbefale. Aldrig har jeg set så mange julelys på én gang. Vi købte nogle spændende pølser og prøvede en masse tombolaer, vi fik også noget alkoholfri glögg og dét var bestemt ikke det mest spændede vi havde smagt ;-)