fredag den 29. februar 2008

Sidste dag for kommentarer til stafetten

Jamen så er det sidste dag for kommentarlægning, hvis du vil være med i lodtrækningen og stafetten ;-)

Der har ikke stået så meget nyt de sidste par dage, jeg har haft travl med at pakke bøger ned og sælge brugt børnetøj på qxl. Vi skal have malet vores ene stue og det kræver lidt oprydning (læs=meget) haha...

Idag er det Frederiks sidste dag i børnehave og på mandag starter han i SFO - arghhh, det er sgu' temmeligt skræmmende og samtidig er vi selvfølgelig også stolte over at han nu er så stor at han skal i skole til sommer. I går og i dag holder de afslutning i børnehaven og han har ikke været til at styre på 100 tønder land den sidste uge, for han har været helt op at ringe over at han skal begynde i SFO - lille mand :-)

søndag den 24. februar 2008

Påskeæske til min mor


Jeg har lavet denne lille æske til mor og lagt påskechokolade i. Det var en lille "tak fordi du har passet børnene" hilsen :-)

En lille stafet-konkurrence


Allerførst tusind tak til Charlie, som var så sød at sende mig en gave i fredags, fordi jeg havde vundet en kommentar-konkurrence på hendes blog http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/ Her kan I se, hvad jeg vandt og som jeg glæder mig til at bruge.


Fordi jeg synes det er superhyggeligt at deltage i sådan nogle små kommentar-konkurrencer, vil jeg gerne skyde en stafet i gang - "Bittens kommentar-stafet". Meningen er at alle der skriver en kommentar herinde indtil 1. marts kl. 12, vil få et lod for hver kommentar de skriver. Så vil jeg trække lod blandt alle lodderne og den jeg trækker, vil få en lille gave fra mig. Da det skal være en stafet (bare for sjov og for at se om den nogensinde vender tilbage til mig igen), vil jeg lægge en seddel ved gaven, hvor man skal skrive sit navn på og sedlen skal følge gaven rundt på sin færden blandt vi scrappere/bloggere. Du må selvfølgelig gerne skrive en hilsen på min blog uden at deltage i konkurrencen, men så skriv det lige - jeg vil jo nødig pålægge nogen noget de ikke har lyst til ;-) God fornøjelse.

tirsdag den 19. februar 2008

7 sandheder om mig selv

Jeg er blevet udfordret af AnneBente til at skrive 7 sandheder om mig selv. Her kommer de så:

1. Mine forældre blev gift i Yokohama og jeg er faktisk "made in Hong Kong" ;-)
2. Jeg er den mindste af en søskendeflok på 7 (engang 8) - den ældste er 21 år ældre end mig, den yngste 12 år ældre.
3. Jeg har fået rettet mine ører 4 gange.
4. Jeg har gået i skole i en by der hedder "Kloster" - det er de kommet meget sjov ud af.
5. Jeg lider af flyveskræk...
6. ...alligevel har jeg rejst i 21 lande!
7. Jeg har både spist lamme-, gede- og oksehjerne :-)

Jeg skal så udfordre 7 til at skrive sandheder om sig selv, men eftersom de fleste allerede er blever udfordret bliver det kun til 5, nemlig:
Simonsenscrap
Thanni
Mettes scrapbooking
Elisabeth og
Ditte

God fornøjelse :-)

lørdag den 16. februar 2008

Cybercropbidragene





Hov, jeg glemte jo helt at lægge de ting op, som jeg fik lavet til cybercroppet på "The Scrap Cat". Her er de så. Mit første 6x12" layout ever. Kriterierne var: brug 3 farver men alle 3 farver må bruges i forskellige nuancer. Jeg brugte blå, brun og hvid.


Næste opgave hed: Lav et bogmærke på 6 x 15 cm.
Det kom lige til at gå lidt stærkt og blev meget enkelt fordi jeg opdage konkurrencen lidt sent. Jeg har ikke noget billede af det.



Næste opgave jeg lavede var efter denne skitse og mit bud så sådan ud








Så var der en opgave der lød sådan: Vi kalder den "Fri leg" - dog skal minimun 2 af følgende krav opfyldes:- Brug fugle/sommerfugle/ugler på dit LO- Brug negativer- Brug transperanter/ghost shapes- Glitter- 3 eller flere fotos- 9 stk. brads/eyelets/knapper (samme slags - IKKE 3 af hver - altså KUN 9 brads eksempelvis)- Filt


Jeg valgte at bruge sommerfugle og glitter og her er mit bud:




Ingen af mine bidrag vandt, men til gengæld var der nogle sjove små ekstraopgaver, hvor man bl.a. skulle tage billede af sit yndlingsværktøj - og da blev mit bidrag senere på aftenen udtrukket til en præmie. Jeg glæder mig til at se, hvad præmien er. Det er http://www.scrapoman.dk/ der har sponsoreret præmien.

Her er hvad mit yndlingsværttøj er - min kniv, som jeg ikke kan leve uden.

Valentinblomster



Se, hvad min dejlige mand kom hjem med på Valentinsdag - en smuk buket meget lange gule "vi elsker dig" liljer fra børnene og en smuk buket med 20 lyserøde og gule roser i fra ham selv - tak :-)

torsdag den 14. februar 2008

Glædelig Valentinsdag



Så blev det Valentinsdag igen.

Jeg har lavet en papirtaske til mor og et kort ved siden af. Det skulle egentlig ikke have været ved siden af, men jeg glemte at tage mål og da det var færdigt passede det ikke ned i tasken, haha... Tasken er så i stedet blevet udfyldt af et Anton Berg Marcipanbrød og en æske fin mørk chokolade. Idag må man nemlig godt synde ;-) (så nu behøver I ikke have dårlig samvittighed piger).

Jeg er så til gengæld spændt på om min kære mand har husket det i år. Jeg har heldigvis fri til middag og så skal jeg lavet et kort til ham og finde på et eller andet at købe - jeg er dog blank for idéer - så jeg vil gerne høre, hvad I gør mht. jeres udkårne?

mandag den 11. februar 2008

Travl søndag

Så blev det tid til cybercrop på TheScrapCat og jeg nåede at være med i 7 konkurrencer - helt fint syntes jeg. Jeg vandt en af konkurrencerne ved lodtrækning og det bliver da så spændende at se, hvad jeg får tilsendt :-) Jeg fik lavet 2 alm. 12" layouts og et 12 x 6". Det er første gang jeg lavet et 12 x 6" og det var da meget sjovt og sikkert ikke sidste gang. Derudover fik jeg lavet et bogmærke, taget billede af mit yndlingspapir, deltaget i en scrapquiz og taget et billede af mit yndlingsværktøj og det var dette billede der skaffede mig en gevinst - tak til lykkens gudinde :-). Billeder kommer senere.

Ellers var det jo pragtfuldt vejr og Bjørn og børn var i haven, hvor de ordnede gulv i legehuset, satte bord og stole ind og trak en ledning, så der også er lys derinde. Så blev vi ellers inviteret på housewarming og vi tog os alle en dans inde i legehuset (hvis nogen gik forbi ude på vejen undrede de sig sikkert over, hvad der foregik, hihi...). Vi så også en rød/blå papegøje, som er stukket af hjemmefra og sad og hyggede sig i vores æbletræ. Da katten endelig tog sig sammen og sprang op i træet, skræppede fuglen en gang og fløj 2 meter over i det næste æbletræ - ja, så kunne katten jo kun kravle ned igen, men den fulgte den trofast rundt hele dagen i håb om en lille mundsmag.

tirsdag den 5. februar 2008

Pencillines igen igen :-)


Kig lige på dette link: http://scrappingangelsuk.typepad.com/photos/readers_gallery_sketch_69/ første række, 3. billede. Et dobbeltlayout jeg har lavet med vores datter, hvor hun er ude i haven efter jordskokker. Det betyder så at jeg er blevet publiceret for 4. uge i træk - wow, hihi... Her er skitsen, som vi skulle bruge.